1984 Mazda 323 1.1 (2001)
Min første bil.
Jeg købte den et par måneder før jeg fik kortet (som 21 årig) og lånte den ud til min far, som manglede noget at køre i.
Jeg fik så endelig taget mig sammen til at bestå køreprøven, og glad tullede jeg sammen med Maria til Taastrup, hvor jeg boede dengang. Det var mandag eftermiddag/aften.
Fastforward -> fredag. Vi kører fra Taastrup mod Fyn for at vise bil frem … Og i Nyborg møder vi så en i en Mazda 626, som har lidt travlt. Bang. 323′eren bliver en lille halv meter kortere bagved, og jeg kan sige farvel til min bil efter fire dage.
Heldigvis kom ingen til skade.