Kyosho Inferno MP6 Sports
Efter Sandmaster’en gav op blev jeg enig med mig selv om at jeg måtte i gang med noget lidt mere seriøst grej. Nye biler var dog en anelse uden for min liga, så jeg fandt et fornuftigt brugt eksemplar af en Kyosho Inferno MP6 sports der havde været druknet (bogstavelig talt – tidligere ejer udtalte at “den slog smut før den gik under” eller sådan noget).
Jeg fik en lille uges tid (eller måske 2) til at gå med at splitte den ad i atomer, rense stumper for mosevand og fedte tingene op igen. Bilen var købt med et par servoer monteret men ellers uden radio/motorgrej, så jeg genbrugte sender og modtager fra min Sandmaster, købte en billig Vertex .25 motor osv osv. Alt i alt fik jeg den ud og køre igen for noget der ligner 2500 incl alle stumper.
Det var dog ikke voldsomt meget jeg fik kørt med den – jeg fik den sidst på sæsonen 2004 og nåede kun at køre lidt sidst på efteråret og en anelse i vinteren. Året efter (2005) gik det helt amok med arbejde, jeg flyttede 2 gange på samme år osv. På hele året 2005 tror jeg kun den blev luftet to gange, og det var på p-pladsen ved arbejdet. Det nåede dog at koste mig en modtager til den gamle Hitec-sender, så den blev skiftet ud til en Aggressor CRX. Nåja, tanken fik jeg også kværket.
Herefter skiftede kalenderen til 2006, og som alternativ til at skifte tanken på min MP6 blev jeg enig med mig selv om at det var sjovere at købe en Hyper7 Pro (eller hvad den nu end er for en hybrid) af Andreas. Infernoen står derfor stadig i pit, den kommer nok igen ud at køre, om ikke andet så som “legebil”.
Sådan så hun ud da jeg fik hende:
Der arbejdes på sagen:
…Og sådan endte hun med at se ud:
